Jeg har 15 års behandler erfaring.
I 2011 færdiggjorde jeg en 1-årig uddannelse i stemmerehabilitering fra Anne Rosing Institut med bl.a. tillægstimer i manuel behandling og anatomi med Ole Kåre Føli samt daværende ledende næse-, hals- og ørelæge på Rigshospitalet. I uddannelsen indgik timer i anatomi, rehabilitering og sygdomslære samt manuel behandling. Jeg har gode resultater med bl.a. mennesker med synkebesvær, kæbeproblematikker, struma, arvæv efter strålebehandling, cerebral parese, stemmelæbelukke problematik, hæshed, tungeproblematikker, tinitus, åndedrætsbesvær.
Spændinger i hals og strube kan være årsag til, at stemmens udtryk begrænses. Spændinger kan også skyldes, at du holder vejret tilbage eller ikke trækker det dybt nok. Spændinger kan have såvel fysiske som psykiske årsager. Men uanset årsag er spændinger til at komme af med.
Manuel stemmebehandling er en massage, der – med afsæt i en grundig vurdering af din stemmes aktuelle funktion – afspænder og revitaliserer din stemme.
Manuel stemmebehandling:
En behandling består af nænsom dybdemassage, der omfatter afspænding af kæbe, strube, tunge, hals, nakke og åndedrætsrelaterede muskler. Derudover kan du få vejledning i strækøvelser, åndedrætstræning samt tale-tekniske øvelser. Alle øvelser kan du få med hjem på video.
Pris: 950 kr. per. session. Et klippekort på 10 sessions koster 8500 kr.
Ved akut brug for behandling kan jeg kontaktes på 50413327. Akut behandling koster 1500 kr. og varer så længe, der er behov for det.