Stemmeretræte er skabt til dig der bruger stemmen i dit professionelle virke. Dig der ønsker, at finde ind til et mere autentisk udtryk.
Retræten giver dig mulighed for at forbinde dig dybere med dig selv, din krop, åndedræt og din stemme.
På retræten arbejder med at kunne tale lige fra hjertet og bruge stemme og kropssprog autentisk. Der er fokus på kropslig refleksion og dyb sansning for derved, at skabe mentalt overskud og frihed. Åndedrætsøvelser der træner dig i, at finde ind til din stemme, hvor du kan formidle dit budskab med troværdighed.
Undervisningen vil være en blanding af individuelle og holdøvelser. Vi fokuserer på åndedræt, krops- og stemmetræning, resonans, bevægelse samt meditation. Noget af undervisningen vil finde sted i naturen, som i sig selv er en ressource til indre ro og fordybelse.
For dig, der ønsker at dykke dybere ned i din stemmes autenticitet, er denne retræte en unik mulighed for at forbinde din indre og ydre stemme.
Retræten giver dig bevidsthed om, hvordan du kan udtrykke dig med ro, klarhed og autenticitet. – en øget bevidsthed, som du kan bruge aktivt i din praksis og i dit hverdags liv.
Rammerne på retræten
Retræten finder sted i de smukkeste omgivelser på Bornholm i byen Svaneke. Incl. i prisen er frokost og snacks, kaffe, the og sødt til dagen. Du sørger selv for overnatning.
“Naja er enormt kundskabsrig, og underviser med varme, øje for detaljen og stor indsigt.”
Skuespiller Anna Berentina Røe
Pris: 3.900. som inkluderer frokost, kaffe, the, kage og snacks.
Tilmelding i kontaktformular herunder. Ved tilmelding får du faktura og mere praktisk info tilsendt på mail.
Dato: 13/3 – 16/3 2025
Sted: Siloam, kirkebakken 9, Svaneke, Bornholm.
Overnatning kan bookes på: https://soellingsgaard.dk/ eller https://www.siemsens.dk/
Kombardo Expressen køre fra København til Rønne: https://www.kombardoexpressen.dk/
Ind check: kl. 16.00
Har du spørgsmål til retræten er du velkommen til at ringe på 50413327
Hver morgen begynder dagens træning med udendørs bevægelse og meditation. Husk varmt tøj.
Hver aften afslutter med meditation og toning i salen. Toning er en lydmeditation uden ord.
Der vil være små åndehuller undervejs i programmet til egen tid.
Kort om underviseren: Jeg har mere end 20 års erfaring med at arbejde med professionelle stemmer, både indenfor scenekunsten og det private erhvervsliv. Jeg er uddannet operasanger, men har siden 2009 drevet Voice in Motion, hvor jeg tilbyder stemmetræning, stemmerehabilitering, åndedræts- og kropstræning, online træning samt kurser. Du kan læse mere her.
”Jeg tager en udvidet verden med mig hjem. Dette kursus kom på det helt rigtige tidspunkt i mit liv. Kurset er magi og mirakler. Min stemme vil for altid være forandret. Naja kan noget ganske særligt. Med hendes rummelige personlighed og vidende tilgang kroppen, åndedrættet og de menneskelige behov sætter hun stemmen fri” Jeanette Magne, tidligere retrætedeltager.
Tilmeld dig ved at udfylde formularen nedenfor