Åndedrættet er et kraftfuldt værktøj til frihed i krop og stemme. Åndedrættet og kropslig bevidsthed er nøglen til – Den Autentiske Stemme – brug dit fulde potentiale.
De ved, at for at opnå en stærkere og mere autentisk stemme end den de har i dag, er de nødt til at investere i at ville gøre noget anderledes end det, de allerede gør.
Stemmen kan forandre sig meget igennem livet. Den er en vigtig del af din personlighed, og på stemmen kan man høre, hvordan mennesket bag stemmen har det.
Må jeg stille dig et par spørgsmål?
Det er præcis det, jeg kan hjælpe dig med.
Jeg kalder det Den autentiske stemme – en performance-strategi, der giver vokalt overskud og kropslig fundering til din performance.
Fra ønske til handling
Hvis du ønsker at stå stærkere og få en friere stemme, skal der retning til og lægges en plan for at nå dine ønskede mål. Det hjælper jeg dig med. Du får sparring i træning af stemmen, kroppen og åndedrættet – og i at turde bruge din stemmes fulde potentiale.
Jeg hjælper mennesker, der vil fremstå stærke, autentiske og troværdige i deres professionelle virke. Dette inkluderer:
Alle der ønsker at stå stærkt i både deres stemme og krop, så de kan fremstå som den mest troværdige version af sig selv. Ordet troværdighed er fascinerende, fordi det er sammensat af de to dybt meningsfulde ord: tro og værdighed. Begge ord bærer stærke værdier, der tilsammen skaber en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være troværdig.
Tro handler om tillid, overbevisning og troen på noget eller nogen. I sammenhæng med troværdighed kan det betyder, at andre skal kunne tro på, hvad du siger, og have tillid til, at du handler med ærlighed. Det peger også indad: troværdighed kræver, at du selv tror på det, du står for. En indre sikkerhed i dit budskab og din faglighed. Dine værdier er fundamentet for at blive opfattet som troværdig.
Værdighed handler om selvrespekt og respekt for andre. Det indebærer en opretholdelse af ære og integritet i den måde, du præsenterer dig selv og dine handlinger på. I troværdighedens kontekst betyder værdighed, at du opfører dig med autenticitet, respekt og en dyb bevidsthed om, hvordan dine handlinger påvirker andre.
Fagligheden er i orden
Med 25 års erfaring, som professionel sanger, skuespiller, stemmebehandler og underviser ved jeg godt, hvad der er på spil, når vi skal kunne bruge stemmen frit og ubesværet. Jeg er vant til at træne, udvikle og lytte til stemmer, og jeg vil også gerne hjælpe dig med at styrke din stemmes autenticitet.
Stemmen er som et instrument, der sidder i kroppen og er derfor påvirket af din fysiske og mentale tilstand. En sund og stærk stemme er afhængig af et godt og bevidst åndedræt. Jeg kender til de fysiologiske og mentale forudsætninger for at arbejde med at sætte stemmer fri. Du får konkrete redskaber, der er baseret på fakta og videnskab. Samtidig bruger jeg greb fra scenekunstens verden, hvor leg, intuition, dyb sansning og improvisation er med til at flytte grænser, så du kommer ud over rampen.